Trivselsevaluering 2 gange årligt
En central metode i Opsporingsmodellen er de systematiske trivselsevalueringer af alle børn i alderen 0-6 år. Trivselsevalueringerne skal hjælpe med at opdage børns eventuelle manglende trivsel på et tidligt tidspunkt i problemudviklingen.
For at sikre systematiske og ensartede evalueringer skal alle i sundhedsplejen, dagplejen, vuggestuen og børnehaverne evaluere de børn, som de har ansvar for minimum 2 gange om året.
Forældreportalen
I Aalborg Kommune bruger vi Rambølls Forældreportal. Forældreportalen er en digital portal, som samler de oplysninger, der er behov for i dialogen om dit barns trivsel. Vi bruger Forældreportalen i forbindelse med trivselsevalueringer og sprogvurderinger.
For yderligere information henvises til Allborg kommunes hjemmeside